Jesper Engelbreth

Butikkens nørd

"At være montør for Bang & Olufsen® betyder, at jeg skal kende alle produkterne helt igennem, og det sætter jeg en stor ære i"

Jesper Engelbreth kalder sig selv for butikkens nørd.

“Jeg er ham, der med stor glæde skiller alt ting ad ”bare” for at se, hvad der gemmer sig indeni, for så at samle det igen.”

“Det jeg byder ind med er ofte den sidste del af handlen, og dermed det sidste indtryk kunden står med. Jeg kommer jo ud til kunden med produktet, leverer og monterer det. Sammen gennemgår vi de forskellige funktioner og jeg sikrer mig, at kunden ved, hvordan det hele virker og at tingene fungerer optimalt. Kun den løsning der fungerer 100 procent er godkendt. Sådan skal det være.”

“Der stilles høje krav til Bang & Olufsen – selvfølgelig, og dem skal vi indfri. Hver og én. Men vi vil gerne gøre lidt mere end det kunden forventer, og det forsøger vi – som team, hver dag. Om det tager en time mere end beregnet, betyder ikke noget. Kunden har jo ikke bare købt et produkt, men en Bang & Olufsen oplevelse og service, det skal kunden være fuld tilfreds med, når jeg tager skoene på og siger farvel – og tak.”

“At være montør for Bang & Olufsen betyder, at jeg skal kende alle produkterne helt igennem, og det sætter jeg en stor ære i.”

Privat bor Jesper i Gjellerup sammen med sine to drenge.